Zone-Redningskorpset - "Zonen"....Webmaster: Dines Bogø


Zone-Redningskorpset og Dragør



Zonen: Generelt ... Dines Bogø ... Artikler: Generelt


Omtale ny bog om Zone-Redningskorpset i Dragør Nyt 20. marts 2001.



Alle kender Falcks Redningskorps. Mange er sikkert ikke bekendt med, at Falck havde en alvorlig konkurrent i perioden 1930-1962.

Efter direktør Sophus Falcks død i sommeren 1926 overtog sønnerne redningskorpset og kort tid efter opstod der for alvorlig problemer med nogle af de Zone-brandvagter Falck havde oprettet.

Flere medarbejdere forlod Falcks Redningskorps og Zone-Redningskorpset blev en realitet. De to selskaber, der begge med tiden blev landsdækkende tilbød stort set de samme ydelser i form af brand-, redning- og ambulancekørsel til private, firmaer og off. institutioner.

Dragør kommune tegnede overenskomst med Zone-Redningskorpset og St. Magleby kommune havde kontrakt med Falcks Redningskorps. (Sophus Falck havde sommerhus i St. Magleby kommune på Sophus Falcks Allé 11).

Zone-Redningskorpset opsatte redningsmateriel i Dragør havn og langs kysten. Det var Zone-Redningskorpset, der hjalp med udgravningen af "Kajakhaven", der tidligere lå ud for Drogdensvej.

Zone-Redningskorpset afholdt forskellige øvelser med Dragør Brandvæsen.

I 1934 deltog man også i Dragør Fremmes anlægsfest, hvor redningskorpset gav opvisning sammen med Dragør Brandvæsen. I bogen "Zone-Redningskorpset i Danmark" kan man læse om Station Amager og samarbejdet med Dragør kommune.

Bogen er i A4-format med over 250 sider. Den indeholder et væld af fotos heraf adskillige i farver.

Samtlige Zone-stationer er beskrevet. Redningskorpset aktiviteter til søs er beskrevet. Men det er særligt flytjenesten, som afgjort slog "Zonens" navn fast, som et redningskorps man lagde mærke til.

Flere medarbejdere, der var tilknyttet flytjenesten i lufthavnen, boede i Dragør.

Museum for Zone-Redningskorpset har tidligere udgivet bøger, bl.a. om redningskorpsets indsats under besættelsen, men denne store flotte indbundne bog overgår alt, hvad der tidligere er skrevet om redningskorpset.